Indlæser
Eskær Trioen
Vis lignende arrangementer
Dato og tid
Søndag d. 7. juli 2024 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 7. juli 2024 kl. 19:00
Sted
Brøndsalen ,
Pile Allé 14,
2000 Frederiksberg C
Brøndsalen
Pile Allé 14
2000 Frederiksberg C
Kammerkoncert i Brøndsalen
Eskær Trioen med Julie Eskær, violin, Emilie Eskær, cello og Charlotte Thaning, klaver spiller udover Mozart, Stravinsky og Brahms et helt ny- komponeret værk af Carsten Dahl i den flotte Brøndsal.
Der er adgang med billet, der kan købes via denne side med kort eller Mobilepay. Eventuelle overskydende billetter kan købes i døren på dagen via Mobilepay. Pladserne er unummererede.
Koncerten er den første i en række af tre med tre forskellige ensembler støttet af Solistforeningen.
Program:
Wolfgang Amadeus Mozart:
Trio I B-dur KV502
I. Andante
II. Larghetto
III. Allegretto
Igor Stravinsky:
Uddrag af Pulcinella Suite
Arrangeret til Eskær Trioen af
Karsten Fundal og Martin Nygård Jørgensen
Pause
Carsten Dahl:
Blackbird And Little Robin
Dramatic events in the garden
Bestillingsværk til Eskær Trioen, 2024
I.Moderato
II. Intermezzo (Allegro Con Rubato)
III. Moderato – Coda
Johannes Brahms:
Brahms C-mol trio op. 101
I. Allegro energico
II. Presto non assai
III. Andante grazioso
IIII. Allegro molto
Om dagens ensemble:
Eskær Trioen fejrede deres 25 -års jubilæum i 2019. Trioen er et af Danmarks mest erfarne og kunstnerisk sammensmeltede kammerensembler med koncerter i ind- og udland på deres CV. Trioen er kendt for deres medrivende samspil og bevæger sig frit i hele triolitteraturen fra de ældste værker til de helt nykomponerede, som dagens koncert giver eksempler på.
Siden trioen i sin tid vandt P2s kammermusikkonkurrence har de modtaget en lang række af hædersbeviser, legater og anerkendelser. Trioen har desuden flere prisvindende CD-indspilninger bag sig, bl.a. Brahms samlede klavertrioer.
Eskær Trioen har på denne dag to spektakulære nye værker på programmet. Det ene er et bestilt arrangement af nogle satser fra Stravinskys populære Pulcinella – suite nu for klavertrio.
Det andet er et nyt værk, skrevet til Eskær Trioen af Carsten Dahl, landets vel nok mest kendte jazzpianist, som i disse år folder sig ud som klassisk komponist. Med en lyttende, legende, kompleks og dog tilgængelig stil, der sine steder kan have et præg af cross-over i forhold til jazz, er han et spændende bekendtskab for det klassiske publikum.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
Kultur og Fritid, Frederiksberg Kommune
Tlf: +45 38210117
kf@frederiksberg.dk
Kontaktinformation til arrangør
Kultur og Fritid, Frederiksberg Kommune
Tlf: +45 38210117
kf@frederiksberg.dk